Solcreme &SPF

Koreansk solbeskyttelse til ansigtet — lette, parfumefri SPF50+ formler, der beskytter mod UVA og UVB uden hvid film, fedtet glans eller tunge lag.

SPF50+ · PA++++ Ingen hvid film Parfumefri valg
Type
Hudtype
Sortér
Godt at vide

Alt om solcreme

Solbeskyttelse er ikke kun til strandture — det er en daglig nødvendighed året rundt. Her er det vigtigste at vide, før du vælger din SPF.

Solcreme beskytter huden mod solens skadelige UV-stråler via kemiske eller fysiske filtre, der dækker både UVA (ældning og pigmentering) og UVB (forbrænding). Koreanske SPFer er særligt kendte for lette, transparente teksturer, der sidder behageligt under makeup — og som du faktisk gider bruge hver dag.

UV-stråler rammer huden året rundt — også gennem skyer og vinduer. Daglig solbeskyttelse er den mest effektive ting, du kan gøre for at bevare hudens ungdommelighed og forebygge skader på sigt.

  • Forebygger tidlig ældning — UVA nedbryder kollagen og elastin og giver fine linjer og slaphed.
  • Modvirker pigmentforandringer — regelmæssig SPF-brug holder pletter og ujævn hudtone i skak.
  • Beskytter hudbarrieren — UV-stråler svækker barriørefunktionen; SPF holder den intakt.
  • Passer til alle hudtyper — fra ultra-lette gel-teksturer til plejende cremer med glød.

Tør og normal hud trives med fugtgivende formler og en let glød-finish. Fedtet og kombineret hud foretrækker ofte lette gel- eller stick-teksturer med mat eller satin-finish. Sensitiv hud klarer sig bedst med parfumefri formler og beroligende aktiver som centella, heartleaf eller panthenol. Usikker? Start med en SPF50+ gel — den passer de fleste hudtyper.

Solcreme er det sidste trin i din morgenrutine — efter serum og fugtighedscreme, men før makeup. Påfør generøst og jævnt over ansigt og hals; tommelfingerreglen er ca. to fingerled (½ teskefuld). Gentag gerne efter 2–3 timer, hvis du er meget udendørs, sveder eller bader.